Et mere miljøvenligt DSB

DSB ønsker at tilbyde et højfrekvent og effektivt togsystem med mindst mulig energiforbrug og luftforurening. Dermed reducerer de DSB’s bidrag til drivhuseffekten og de miljø- og sundhedsmæssige gener luftforureningen kan have for passagerer, naboer og medarbejdere.

Det er deres overordnede mål at reducere miljøbelastningen fra luftforurening pr. personkilometer med 30 % fra 2004 til 2010. For energiforbruget er det vores mål at vi vil bruge 10 % energi pr. personkilometer i 2010 end i 2004.

Kilderne til energiforbrug og udledning af CO2 er primært:

·         -Kørsel af el- og dieseltog

·         -Parkerede tog, der står opvarmede og med ventilation.

-Kilderne til luftforurening er primært

·         -Røggasser fra dieseltogenes motorer

De:

·         -fremmer energieffektiv kørsel ved at give lokoførerne information om, hvor hurtigt det er nødvendigt at køre for at nå frem til tiden

·         -fremmer energioptimering af køreplanen inden for rammerne af en given samlet køretid

·         -arbejder på at sænke energiforbruget til opvarmning af togsættene ved at optimere og styre temperatur og luftskifte efter behov

·         -stiller krav om lavt energiforbrug og lav udledning af luftforurening ved køb og leje af tog

·         -har fokus på muligheden for at nedbringe luftforureningen og især udledningen af partikler og NOx (kvælstofoxider) ved enten at anvende partikelfiltre eller katalysatorer på togene eller ved at udskifte motorer

·        - deltager i internationale samarbejder og projekter på området

·         -undersøger muligheder

Søren-bebe fortæller

Når der sker en forbrænding, uanset om det er i kroppen, på et bål eller i en bil, bliver der dannet CO₂. CO₂ er i sig selv hverken giftigt eller på nogen måde skadeligt, men fordi vi har vores fantastiske atmosfære, der holder på varmen for os, kan CO₂, sammen med en masse andre ”drivhusgasser” blive et forholdsvis stort problem. Uden drivhuseffekten og atmosfæren ville vi ikke kunne overleve her på jorden. Og det skal understreges at der også findes en naturlig drivhuseffekt på jorden som er livsvigtig. Den menneskeskabte er kun nogle få procent ekstra. Men disse få ekstra procent mener man er med til tippe hele vægtskålen, så jordens temperatur stiger. En stigning i temperaturen vil kort sagt betyde; mere regn på våde steder, dvs. oversvømmelser. Og mindre regn på tørre steder, dvs. tørke og dermed hungersnød, da tørken ødelægger bøndernes afgrøder. Den øgede menneskeskabte drivhuseffekt er den mest udbredte teori om de temperaturstigninger vi oplever nu. Og en af de største ”syndere” er det øgede behov for transport. Jeg vil nu forklare processen i en forbrænding. Ved en forbrænding af et organisk materiale dannes der CO₂, vand og eventuelt nogle andre kulstof forbindelser. Eksempelvis kan det være forbrænding af methan.

CH₄ + 2O₂ ® CO₂ + 2H₂O

Grunden til jeg vælger methan som eksempel er at råolie, og andre olieprodukter, består af rigtig mange forskellige forbindelser og derfor er sværere at sætte op i et reaktionsskema. Råolie består rent faktisk af over 100.000 forskellige stoffer.

Hvorfor er CO2 et problem?

Det hele handler om drivhuseffekten. Solen sender en masse varme ned på jorden. Noget af den varme bliver optaget i jorden og resten sendt tilbage i universet. Men ikke alt af det, som bliver sendt retur når så langt. I jordens atmosfære flyver der en masse molekyler rundt, fx. dinitrogen (N₂), dioxid (O₂), kuldioxid (CO₂), methan (CH₄), vanddamp (H₂O), osv.. Når den returnerende varme så møder disse molekyler, bliver de endnu sendt tilbage til jorden. Det er kun de molekyler med tre eller flere atomer (CO₂, CH₄, osv.)_, der kan reflektere varmen, altså drivhusgasser. Det er selvfølelig ikke al varmen der bliver sendt tilbage til jorden igen, noget bliver sendt tilbage i universet, ellers ville jorden ikke være til at bo på.

Drivhuseffekten er ikke noget vi skal af med. Vi skal blot formindske den. Der er en naturlig drivhuseffekt her på jorden. Hvis den ikke var her, ville her være 33®c koldere. Den naturlige drivhuseffekt kommer hovedsageligt af vanddampen, som ligger i atmosfæren. Man kan sige at den naturlige drivhuseffekt er jordens egen termostat, der sørger før her hverken bliver for koldt eller for varmt. Men det der sker, er at når vi udleder CO₂ i de mængder vi gør, svare det til at vi skruer en lille bitte smule op for termostaten hele tiden. På kort sigt kan vi ikke mærke det men på længere sigt vil det have store konsekvenser. Polerne vil stille og roligt smelte, hvilket vil resultere i at havene vil stige. Der vil højst sandsynligt blive tørke nogle steder samtidigt med der vil være oversvømmet andre. Dette vil være fatalt for vores økosystemer. Vi ved ikke noget helt med sikkerhed.  Forskere er uenige om hvad og hvornår, og de har masser af konspirationsteorier, men en ting de er enige om er at det vil være konsekvenser.

Som du jo nok allerede ved, er den største del af den menneskeskabte drivhuseffekt grundet af CO₂, det er faktisk 55%. Nummer to på listen er CH₄ (methan) med 20%. Så umiddelbart skulle man tro at CO₂ er den største sønner, men faktisk er det sådan at CH₄ er 32 gange så skadelig som CO₂. CH₄ kommer hovedsageligt fra kødindustrigren. Tænk lige over det næste gang du sætter kniven i en stor rød bøf.

CO₂ er det vi har fokuseret mest på at reducere. Det kan vi gøre via den måde vi transportere os rundt på. Tage den offentlige transport i stedet for privatbil, eller bruge bioethanol, elbiler og andre mere klimavenlige alternativer, eller bare hop på cyklen. I dag bruger vi hovedsageligt fossile brændstoffer som olie og kul til at fremstille den energi, der kommer ud af stik kontakten. Her kunne vi erstatte med vind, vand og solenergi.

Vi kan ikke blive ved med at skrue op for termostaten, så tænk over at dine handlinger har konsekvenser

Links til Maglev-tog videoer

Model af Maglevtog
Præsentation af JR-maglev
oplevelse fra et maglev-tog

Fremtidens Toge - MAGNETTOGE

Et magnettog, også kaldet et maglev (magnetic levitation) er et togsystem hvor togvognene bliver hævet en lille smule over skinner ved hjælp af elektromagneter. Ved hjælp af magneter på vognene og et vekslende magnetisk felt under vognene bliver toget drevet frem.

Denne form for tog gør at rejsen går væsentligt hurtigere. Topfarten på et maglev tog er 581 km i timen, og hvis maglev-toge blev en realitet, ville fremtidens passagerer rejse fra København til Århus på en halv time.

Energiforbruget ved maglev-toge er meget lavt, i forhold til det samlede forbrug. Det meste af energien bliver brugt til at overvinde luftmodstand, som med enhver andet højhastighedstog.

Et maglev-tog bliver drevet af diesel, hvilket ikke er specielt miljøvenligt, men til gengæld bruger maglev-toget ikke specielt meget. Hvis man kunne udvikle maglev-togene til at køre på El ville det være endnu bedre.   

Sammenlignet med et normalt tog, larmer et maglev-tog mindre, det kan køre hurtigere, er behageligere at rejse med grundet den svæver over jorden og det har potentiale til at udnytte strømmen meget bedre. Problemet med maglev-toge er økonomisk. Et maglev-tog kan ikke bruge de samme skinner som vores nuværende togsystem kan, og derfor vil det være nødvendigt at skifte alle skinnerne ud. Det vil blive meget dyrt, og det er også af økonomiske grunde at f.eks. en maglev-bane mellem Hamburg og Berlin blev skrottet tilbage i 1990’erne. Der har også været tale om et magnettog mellem København og Århus tilbage i 2007, men trafikministeren Flemming Hansen afviste blankt på grund af de store omkostninger.  

Et af de mest berømte Maglev-toge findes i Japan og hedder JR-maglev. Banen ligger, så den kommer til at lægge på en kommende ”magnetsvævebane” mellem Tokyo og Osaka. I dag er test-strækningen 18 km. lang.

Men i dag forsker mange lande, som Kina, USA, England, Iran og Venezuela i at udvikle og opføre ”magnetsvævebaner”, og det er værd at tænke over. For kunne de her toge hjælpe os ud af klimakrisen? Hvis den forøgede fart, bevidstheden om det meget lille energi forbrug og den meget mere behagelige rejse, kunne få flere danskere til at tage toget, er det så ikke værd at investerer i?

Hvis magnettogene blev udviklet rigtig meget, kunne man også bruge dem i stedet for den nyværende meget forurenende fly-trafik, men det ville kræve en meget stor omvæltning